Økologisk certificering: EU vs USDA-krav til fødevareingredienser

EU's økologiforordning (2018/848) og USDADet nationale økologiprogram(NOP) er de to kommercielt mest relevante økologiske standarder for fødevareproducenter, der opererer internationalt. Mens begge certificerer, at produkter fremstilles uden syntetiske pesticider, GMO'er og de fleste kunstige tilsætningsstoffer, adskiller de sig i specifikke krav til input, proceshjælpemidler, mærkningsgrænser og importanerkendelse. For producenter, der indkøber økologiske ingredienser eller eksporterer økologiske produkter, er forståelsen af disse forskelle afgørende for overholdelse og markedsadgang.

Kort sagt:

• EU-økologi (2018/848) og USDA NOP har en gensidig anerkendelsesaftale, men den er ikke ubegrænset. US-certificerede økologiske produkter kvalificerer sig generelt til EU-økologistatus og omvendt, med nogle undtagelser (især antibiotika i husdyrbrug og visse proceshjælpemidler).
• EU's nye økologiforordning (2018/848, gyldig fra januar 2022) skærpede importreglerne og kræver, at operatører i tredjelande overholder EU's økologiregler i stedet for blot 'ækvivalente' standarder. Dette påvirker indkøb af ingredienser fra ikke-EU oprindelser.
• For fødevareproducenter, der sælger på begge markeder: oprethold dobbeltcertificering (EU-økologi + NOP) gennem en certificeringsinstans akkrediteret til begge, eller stol på ækvivalensordningen med dokumentation, der beviser overholdelse i begge systemer.

EU-økologi vs USDA NOP: De væsentligste forskelle

Begge systemer kræver 95% økologiske ingredienser, men de divergerer i, hvordan de resterende 5% håndteres, hvordan import verificeres, og hvor strikt reststofprøvning håndhæves.

En praktisk forskel, der snubler mange producenter: den 5% ikke-økologiske ingredienstilladelse fungerer forskelligt i de to systemer. Under EU-reglerne gælder de 5% kun for landbrugsingredienser, hvor en økologisk version reelt ikke er tilgængelig (og dette skal dokumenteres). Under NOP angiver National List, hvilke ikke-økologiske ingredienser der er tilladte. Hvis du omformulerer et produkt for at opfylde kravene på begge markeder, gennemgå både EU's bestemmelser om utilgængelighed og NOP's National List for hver ikke-økologisk ingrediens i din opskrift.

Ækvivalensordningen og dens praktiske begrænsninger

EU og USA har opretholdt en økologisk ækvivalensordning siden 2012, som tillader, at økologiske produkter certificeret i ét system kan sælges som økologiske i det andet. Dette er dog ikke en generel gensidig anerkendelse; der er betingelser:

• EU til USA: EU-certificerede økologiske produkter kan sælges som USDA-ekologiske i USA, forudsat at de ledsages af et økologisk certifikat fra et EU-akkrediteret certificeringsorgan. Én bemærkelsesværdig undtagelse: produkter behandlet med antibiotika (tilladt i begrænsede tilfælde i EU's økologiske husdyrhold) accepteres ikke under NOP.
• USA til EU: NOP-certificerede økologiske produkter kan importeres til EU som økologiske, under forudsætning af, at de overholder EU's importregler efter 2022. Det betyder, at NOP's certificeringsorgan skal være anerkendt af EU, og produktet skal være dækket af et gyldigt inspektionscertifikat.
• Tredjelandes produkter: Den 2022 EU-forordning ændrede importrammen fra 'ækvivalens' til 'overholdelse'. Operatører i tredjelande, der eksporterer økologiske produkter til EU, skal nu direkte overholde EU's økologiregler, ikke blot regler, der anses for 'ækvivalente'. Dette har praktiske konsekvenser for ingredienser fra lande som Indien, Kina eller Tyrkiet.

For fødevareproducenter, der indkøber økologiske ingredienser globalt, er den sikreste tilgang at kræve, at leverandører har certificering fra et organ akkrediteret til både EU- og NOP-standarder. Store internationale certificeringsorganer som Ecocert, Control Union, Kiwa BCS og CERES tilbyder dobbeltakkreditering.

Overgangen fra 'ækvivalens' til 'overholdelse' for tredjelandimport under 2022-forordningen er den enkelt største ændring for indkøbsteams, der anskaffer økologiske ingredienser uden for EU. Under det gamle system blev et produkt certificeret efter en 'ækvivalent' national økologisk standard accepteret. Nu skal produktet overholde de faktiske EU-økologiregler, verificeret af et kontrolorgan, som Europa-Kommissionen specifikt har godkendt. Dette har forårsaget reelle forsyningsforstyrrelser, især for økologiske ingredienser fra Indien og Tyrkiet, hvor nogle kontrolorganer mistede deres EU-anerkendelse under overgangen, og leverandører måtte skifte certificeringsorganer.

For ingredienser fra lande som Indien, verdens største økologiproducent målt på antal certificerede landmænd, har overholdelseskravet hævet både omkostninger og kvalitetskontrolstandarder. Indiske økologi-leverandører, som tidligere opererede under ækvivalens, er nu underlagt mere omfattende revisioner i overensstemmelse med EU. På lang sigt bør effekten være positiv for forsyningskædens integritet, men på kort sigt er realiteten strammere forsyning og længere leveringstider for nogle økologiske råvarer.

Hvad ændrede sig med EU-forordning 2018/848?

Den nye EU-økologiforordning, der erstattede den tidligere forordning 834/2007, indførte flere ændringer, som er relevante for fødevareproducenter:

• Gruppecertificering for småproducenter: Gør det muligt for grupper af små producenter i udviklingslande at blive certificeret kollektivt, hvilket potentielt kan udvide udbuddet af økologiske ingredienser fra oprindelser som Indien, Etiopien og Peru.
• Strammere importregler:Operatører i tredjelande skal overholde EU's økologiregler (ikke kun ækvivalente regler). Kontrolorganer i tredjelande skal godkendes af Europa-Kommissionen. Dette har medført nogle midlertidige forsyningsforstyrrelser, mens certificeringsorganer og producenter tilpassede sig.
• Forsigtighedsforanstaltninger mod forurening: Operatører skal tage specifikke skridt for at forhindre forurening med ikke-godkendte stoffer (pesticider, GMO'er). Hvis forurening opdages over en tærskel, kræves en undersøgelse (selvom forordningen ikke fastsætter specifikke afcertificeringstærskler for rester).
• Udvidet omfang: Økologireglerne dækker nu yderligere produktkategorier, herunder salt, bivoks, mate og æteriske olier.
• Obligatorisk EU-økologilogo: Alle færdigpakkedeproduceret i EU skal vise EU-økologilogoet (det grønne blad). Oprindelsen af råmaterialer skal angives (EU-landbrug, ikke-EU-landbrug eller specifikt land).

Forsigtighedsforanstaltningerne mod forurening er værd at fremhæve, fordi de repræsenterer et kulturelt skift i økologireguleringen. Tidligere var det pinligt at finde pesticidrester i et økologisk produkt, men ikke nødvendigvis noget, man kunne handle på; der var ikke krav om en formel undersøgelse. Nu udløser enhver påvisning en obligatorisk undersøgelse af operatøren og deres kontrolorgan. Det betyder, at købere af økologiske ingredienser bør have en klar protokol for, hvad der sker, når deres indkommende kvalitetskontrol finder en rest: hvem undersøger, hvilken dokumentation kræves, og hvad der sker med det berørte parti. At have denne protokol på plads, før en hændelse indtræffer, er meget bedre end at improvisere under en.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg sælge det samme økologiske produkt både i EU og USA?

Ja, forudsat at produktet opfylder begge standarder. Ækvivalensordningen letter dette, men kontroller, at dit specifikke produkt og dets ingredienser er dækket. Den enkleste tilgang er dobbeltcertificering fra et certificeringsorgan, der er akkrediteret til både EU-økologi og USDA NOP.

For en introduktion til, hvad økologisk certificering betyder i praksis, se vores guide om. Mange leverandører af økologiske ingredienser udstiller også påBiofach, verdens største økologiske branchemesse.

Er EU-økocertificering gyldig i Storbritannien efter Brexit?

Storbritannien har nu sin egen økologiforordning. I henhold til den nuværende ramme anerkender Storbritannien EU-økocertificering for import. Dog skal EU-økologiske produkter, der sælges i Storbritannien, overholde britiske mærkningskrav. Tjek den senesteDEFRAvejledning, da anerkendelsesordninger kan ændre sig. Kontakt også kontrolorganer såsomSOIL AssociationogOF&G.

Hvor lang tid tager økologisk certificering?

For plantebaserede ingredienser er konverteringsperioden 2 år (EU) eller 3 år (US) før den første økologiske høst. Selve certificeringsrevisionsprocessen tager 2–6 måneder. For fødevareproducenter, der søger forarbejdningscertificering, er tidslinjen kortere, typisk 3–6 måneder til den indledende revision og godkendelse.

Hvad sker der, hvis der findes pesticidrester i økologiske produkter?

Under EU-forordning 2018/848 udløser påvisning af rester en obligatorisk undersøgelse for at fastslå kilden. Hvis forureningen er utilsigtet (f.eks. spredning fra nabobrug med konventionelt landbrug), kan produktet beholde sin økologiske status. Hvis bevidst brug bevises, mister produktet den økologiske status. Forordningen fastsætter ikke en specifik afcertificeringstærskel, hvilket er bevidst fleksibelt.